OM EN HYGGELIG HAVEFEST

Kære Gæster

Det er med stor fornøjelse, at vi byder velkommen til den 9. havefest i vores lille by.

Det gør vi endnu engang med en klar oplevelse af at have levet op til vores motto "En succes bliver lettest en tradition”. Sidste års arrangement gav et flot overskud, som vi med stor glæde har uddelt til lokale aktiviteter. Vi har igen doneret 10.000 kroner til Fire Fede Feriedage, og Akut Bilens Venner fik 5000 kroner til deres livsreddende Akutbil.

Til dette års havefest byder vi endnu engang på flere af Danmarks bedste entertainere og musikere, så alle gæster, store som små, vil få fantastiske oplevelser. Du kan læse meget mere om kunstnerne i programmet.

Vi arbejder intenst for, at vi alle får en skøn dag, og de mange års erfaringer samt de ivrige frivillige, der hjælper os år efter år, gør klart vores arbejde nemmere og sjovere.

Med andre ord byder vi igen i år på alt, hvad der hører sig til En Hyggelig Havefest. Og så kan vi jo lige minde om, at vi kan se frem til næste års jubilæumshavefest, hvor vi fylder 10. år.

Vi vil slutteligt gerne benytte lejligheden til at sige STOR TAK til alle! Lige fra gæster, musikere, frivillige, naboer og ikke mindst alle sponsorerne, som I kan se her i dette program. Uden jer - ingen havefest.


Vi glæder os til at se jer d. 5. maj.


Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Webmaster: Gitte Simonsen